Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer børnestanden?

Hos Børnestanden kan du både købe og sælge brugt børneudstyr – alt fra tøj, sko, sportsudstyr, spil og legetøj til barnevogne, klapvogne, senge og autostole. Fra 0-12 år.

1. Gå ind på www.boernestanden.dk og i menuen vælger du “Min butik”. Her opretter du dig som bruger og logger ind.

2. Nu kan du booke en stand. Vælg ønsket dato, lejeperiode og find en ledig stand –  eller du kan komme ind i butikken, så hjælper vi dig gerne.

3. Når standen er booket, kan du via www.zellr.com eller via appen Zellr logge ind med din bruger og se dine reservationer samt oprette de varer du ønsker at sælge.

4. Kom ind til butikken hvor vi printer dine prisark ud med stregkoder på for dig. Derefter får du fri tilgang til bøjler og tekstilpistoler.

5. Sæt prismærker på dine varer, og fyld din stand op, pynt gerne din stand som du ønsker at den skal fremstå. Dette er nu din lille butik i butikken.

6. Følg med i dit salg hjemmefra via Zellr, mens vi er i butikken og gør arbejdet med salget for dig.Når din aftalte lejeperiode er slut, kommer du og pakker din stand ned og udfylder en udbetalingserklæring, hvorefter du  får udbetalt din fortjeneste direkte til din bankkonto.

Hvornår kan jeg komme og sætte min stand op?

Din standleje starter når butikken åbner på den dato, du har valgt som startdato, men man kan med fordel komme dagen før og sætte standen op. Det kan man gøre klokken 16 på hverdage og klokken 13 i weekenden.

Hvornår skal jeg pakke min stand ned?

Du skal pakke din stand ned den sidste dag i din standperiode. Den skal være tømt og klar til næste lejer klokken 16.00 på hverdage og klokken 13.00 lørdag og søndag – med mindre andet er aftalt med personalet. Husk at kontakte os så hurtigt som muligt, hvis du ved at du bliver forhindret i at nedpakke standen til tiden, da du ellers risikerer at blive trukket 150 kr.


Vi tilbyder også at pakke standen ned for dig mod et gebyr på 100 kr.

Kan jeg forlænge min standleje?

Selvfølgelig kan du det, tag gerne kontakt til personalet i butikken, så hjælper vi dig. Er standen udlejet efter dig, hjælper vi dig gerne med at finde en anden stand – bare roligt, du behøver ikke at lave nye prismærker; du kan sagtens genbruge de nuværende.

Hvordan laver jeg rabat/udsalg på min stand?

Du kontakter butikken, så hjælper vi dig med det. Vi har rabatskilte man kan benytte, og vi kan sætte rabatten i systemet, så du ikke behøver at rette i alle dine prisark. Du har mulighed for at vælge mellem 10,15,20,25,30,35,40,45 eller 50% rabat.

Hvor meget kan der være på min stand?

Vi anbefaler 35 bøjler med tøj, hvis du har en bøjlestang eller 50 bøjler, hvis du har to bøjlestænger – samt andet tilbehør på hylderne. Det er vigtigt ikke at overfylde din stand, da en proppet stand ikke sælger. Kom hellere gerne op et par gange for at fylde din stand op, efterhånden som varerne bliver solgt.

Har man større ting der ikke kan stå på standen, skal man kontakte butikken først og forespørge på plads i stortingsafdelingen. Man har som udgangspunkt kun den plads som selve standen indeholder, men vi bestræber os på at finde plads til ting som barnevogne, boldbassiner, cykler, børnemøbler mv.

Hvordan betaler jeg for min stand?

Standen skal betales senest 14 dage inden start, med mindre andet er aftalt.

Du vil 14 dage før opstart modtage en mail med betalingsoplysninger. Prisen på standlejen vil ikke fremgå af mailen, men du kan finde vores priser her på hjemmesiden. Kontakt os ved specialaftaler eller hvis du er i tvivl.

Det er ikke muligt at få trukket standleje fra saldo ved opstart, men har man haft stand i forvejen og ønsker at forlænge kan det lade sig gøre.Du kan betale via Mobilpay eller i butikken.

Hvad kan man sælge?

Man kan sælge alt til børn fra 0-12 år på sin børnestand.På kvindestanden kan man sælge tøj, sko og accessories til kvinder.

Hvad enten man har booket børne- eller damestand, kan man også benytte vores stand til graviditets- og ammetøj.

Vi har 3 fællesstativer til rådighed, der skifter efter årstiderne. Her har du mulighed for at hænge 1 stykke tøj på hvert stativ.

Husk dog at læse vores betingelser, så du er sikker på at dine vare overholder de regler der er for salg i butikken.

Hvordan kontakter jeg Børnstanden?

Du er altid velkommen i butikken i Rødekro på Østergade 72, 6230 Rødekro. Her kan du ringe/SMS’e til 61 74 37 12Du kan også med fordel henvende dig på messenger eller via Instagram, eller du kan sende os en mail info@boernestanden.dk

Hvor mange prismærker får jeg med?

Der følger 1 ark med pr. uge pr. booket stand. Der er 33 prismærker pr. ark. Skal man bruge flere, koster det 10 kr for pr. ark. Du kan sagtens udfylde alle ark på én gang.

Ved opsætning får du 3 ark gratis til rådighed.

Hvilken stand skal tøjet være i?

Tøjet skal være vasket uden huller samt pletter. Små huller/pletter kan accepteres, hvis dette tydeligt angives på prismærket, men det anbefaler at disse vare begrænset, da det ellers ødelægger helhedsindtrykket af standen.

Legetøj vaskes efter anvisninger, udstyr som barnevogne, klapvogne, autostole mv. skal helst være uden skimmel og så vidt muligt rengjorte indvendigt.

Elektroniske genstande skal virke – skriv på prismærket hvis varen skal have nye batterier. Sælges varen som defekt, skal det tydeligt angives.

Personalet forbeholder sig retten til uden videre at bortskaffe ulovlige genstande, kopivarer eller andre varer der kan være uhygiejniske eller til fare for andre.

Kan man udskriv prismærker på forhånd?

Ja det kan man godt, kontakt butikken.

Hvornår kan jeg få udbetalt mine penge?

Vi sætter udbetaling i gang efter ønske hver onsdag, med 1-5 bankdage i behandlingstid. Ved endt standleje skal der endvidere også underskrives en udbetalingserklæring med konto- og registreringsnummer. Vi kan ikke udbetale via mobilpay. Saldo under kr. 300,- udbetales kontant. Udbetaling kan kun ske ved at møde op i butikken, da vi skal have en underskrift.

Bemærk at man har 90 dage efter endt standleje til at bede om udbetaling af sin fortjeneste – ellers tilfalder beløbet Børnestanden.

Hvilke tøjstørrelser kan jeg sælge?

Du kan sælge børnetøj fra 0-12 år på vores børnestande samt alt til kvinder på vores damestande.

Hvordan kan jeg få et godt salg på min stand?

Det er vigtigt, at din stand altid ser pæn ud, og at du sætte dine priser rigtig. Overfyld ikke din stand og undgå tøj der er hullet, plettet eller lugter af fugt, røg eller stærk parfume.

Brug perlesystemet til at angive størrelserne på børnestandene – vi ved at folk kigger efter dem.

Butikkens personale vejleder dig gerne – både mht. prismærkning og standens udseende.

Gør gerne reklame for din stand på Facebook og Instagram, husk på det er din egen butik i vores butik – og reklame virker!

Hvis du poster billeder på Instagram og tagger os, reposter vi gerne dine varer for at fremme salget.

Er der ikke gang i salget, så kontakt os for hjælp. Vi kigger gerne og rådgiver, for vi har naturligvis også interesse i at din stand sælger godt.

Jeg er bekymret for tyveri på min stand

Du kan låne alarmer til dine varer, der er prissat til over kr 100,-

Lokalet er videoovervåget, og personalet er almindelig overvågen overfor butikstyve. Det er endvidere vigtigt at prismærker påsættes ordentligt, da mærker der er klistret direkte på tøjet kan tages af og byttes rundt.

Børnestanden kan ikke holdes ansvarlig for butikstyveri, og der ydes således ingen erstatning eller kompensation – opbevaring af varer i butikken er på eget ansvar.
Alarmer fungerer som en ekstra sikkerhed men er ingen garanti.

I tilfælde af indbrud er det ens egen indboforsikring der skal dække tabet – sørg for at undersøge hvorvidt de dækker.

Skal jeg betale skat af mit salg

Du skal ikke betale skat af salget på dine private brugte produkter, men sælger du som en virksomhed kontakt da gerne butikken, da andre regler gælder her.

Hvad gør jeg hvis jeg vil ændre pris på en eller flere varer?

Da skal du lave nye prismærker, som du får printet ud i butikken. Det er som hovedregel ikke tilladt at ændre prisen med pen, med mindre andet er aftalt med personalet. Skriv altid initialer på eventuelle rettelser.

Hvis hele standen skal køre med tilbud kontakter du personalet, som vil hjælpe dig med rabatændring og skiltning.

Hvad gør jeg når standlejen er slut?

Der er som oftest mulighed for at forlænge sin stand hvis man ønsker dette, kontakt da personalet i butikken.

Ellers skal standen pakkes ned på den sidste standlejedag – på hverdage klokken 16 og i weekenden klokken 13. Når standen er pakket sammen, skal du tage dine ting med op til kassen (bøjler og perler lægges på plads), så personalet kan foretage et standard stikprøve-tjek af de nedpakkede varer – husk at det er vigtigt at tjekke dine varer igennem og sikre dig, at du ikke har fået andres varer med blandt dine egne. Endvidere er det vigtigt at der er korrekt standnummer på alle dine varer – også hvis du har skiftet standnummer undervejs.

Efter nedpakning skal du udfylde en udbetalingserklæring med konto- og registreringsnummer, så du kan få din fortjeneste udbetalt.

Kan jeg betale mig fra at sætte min stand op og vedligeholde den?

Ja, det kan du
Tænker du, at det har du ikke tid til, så book en af vores All inclusive stande. Her får du:
- Prissætning af dine varer
- Prismærkning af dine varer
- Opsætning og opfyldning og almindelig pasning af standen.
- Stand i op til 100 dage
- 50 % i kommission
Du kommer med alt dit tøj/ting efter sæson og kan derefter følge dit salg hjemmefra via appen zellr.
Det hele får du for kr 250,-